Solopgang & Solnedgang – Hvorfor så specielt for os mennesker?

Solopgang & Solnedgang – Hvorfor så specielt for os mennesker?

1. marts 2021 1 Af outdoorwoman.dk

Hvornår så du sidst en solopgang eller en solnedgang? Hvad tænkte du i øjeblikket? Der er altid noget særligt ved at se en flot solopgang – eller solnedgang. Uanset om man er ung eller gammel. At opleve solen stå op – eller gå ned kan være fantastisk oplevelse for øjet, som vi mennesker skal huske at sætte pris på. Jeg tror næppe, at der findes ret mange mennesker, der ikke kan lide dette syn. Men hvad er det der gør solopgang og solnedgang så specielt? Hvad giver det os mennesker?

Jeg har skrevet en lille blogindlæg om mine tanker herom. Du er velkommen til at skrive tilbage til mig, hvad det ”GIR” dig.

De fleste tænker sikkert ikke dybere over sådanne temaer i hverdagen. Vi ser solen stå op eller gå ned – og tænker ”WoW” – hvor flot, og så er der en ro over os. Eller ? Vi er tilfredse. Ja… Det er det jeg vil ind på. Den indre tilfredshed, der er så vigtigt for vores mentale sundhed, som vi kan især få ved at være ude i naturen ved eksempelvis at se solopgang & solnedgang…

Ifølge undersøgelser er det bedste sted at slappe af og restituere ude i naturen. Jeg tænker også på, at det selvfølgelig også kommer meget an på, hvor man befinder sig ude i naturen. Man skal føle sig godt tilpas.

Ved at se en smuk solopgang eller en flot solnedgang ude i naturen føler jeg mig godt tilpas. Sådan lader jeg op – eller aflader til natten. Derudover giver den friske luft og roen omkring mig en positiv indvirkning på min mentale sundhed.

Solopgang – opladning til dagen


Når jeg tager ud og løber eller cykler eller går tur med hunden fra morgenstunden af, så prøver jeg altid tilpasse tiden sådan, at jeg kan ramme et sted til sidst på turen, hvor jeg kan se solen stå op fra horisonten. For mig er det er med til at give en god start på dagen.  Så tager jeg et par ud og indåndinger. Dybe vejrtrækninger. Luften ind gennem næsen og ud via munden. Strækker mine ben og arme ud. Lette yogaøvelser som føltes godt for kroppen. Tilsidst drikker jeg en tår vand – og for mig kan dagens gøremål begynde. Min krop har været i bevægelse – og jeg har fået solens energi  ind på kroppen. Jeg er opladet.

Solopgang - stranden - ude ved Lemvig Strand Camping
Ynglingssolopgang:
Limfjorden – Stranden – ved Lemvig Strand Camping

Solnedgang


Uden at have læst undersøgelser på området, så er jeg sikker på, at de fleste mennesker mere ser solnedgang frem for solopgang. Det er ikke alle folk, der har tid til – eller kan stå op til en solopgang. Om det har noget at sige, så har jeg desuden tjekket hashtags “sunrise” & “sunset” på instagram, hvor “sunset” overordnet dominerer…

Afsæt tid

Man kan sætte sig tid af til at se en solnedgang om aftenen. F.eks. Køre ud til havet alene – eller med sin elskede og nyde et glas vin eller en øl og hinanden. Man kan sågar også tage sine børn med ud til denne flotte oplevelse – og børnene vil allerede fra barnsben af, mærke den specielle, positive energi, som solen kan give os mennesker.

Sammen eller alene – så kan man nyde den fantastiske, smukke solnedgang – og de farver den kan lyse op ud på den store verdenshimmel i havets horisont. 

sammen – Alene – med baby

Jeg bor ca. 13 kilometer fra Vesterhavet. Jeg kan godt finde på at tage bilen til havet alene en aften og se solen gå ned. Jeg gør det ikke hver dag, men i stressede perioder, hvor jeg har brug for alenetid og luft, finder jeg det meget hjælpsomt.

ELLER MEST AF ALT: JEG GØR DET, FORDI JEG HAR LYST & FORDI DET ER MENINGSFYLDT FOR MIG I MIT LIV

Min mand og jeg tog også nogen gange ud til havet med vores baby, da han var helt spæd en varm sommeraften. Barnet faldt i søvn i bilen, vi tog ham ud i autostolen/barnevognen – og vi kunne nyde et øjebliks solnedgang og ro sammen ved havet. Det samme har jeg gjort alene med min søn, når jeg ikke har min mand hjemme om aftenen til at se efter ham.

Sådan en solnedgang, som vi har ved vores danske vestkyst, er da bare fantastisk. Samtidig kan man se på og høre bølgernes brusen.

Det giver ro til sjælen.

Solnedgang - Vestherhavet. Langerhuse strand.
Ynglingssolnedgang: Ved Vesterhavet: Bovbjerg, Vejlby Klit eller Langerhuse strand

Havet – Et godt sted at meditere

Derudover er havet ved solopgang – eller solnedgang- et godt sted at meditere. Det giver en slags ordentlig afslapning. Jeg føler mig forbundet til naturen og til verden – en overordnet tilfredshed. Også kommer det spirituelle op i mig igen – Jeg føler mig ikke alene.

Afslutning

Hvordan har du det med solopgang og solnedgang? Hvad giver det dig?

Alt i alt giver sol energi. Energi til verden. Energi til os alle. De intense farver, der er ved sol opgang og solnedgang. Det kan kun være godt for krop og sjæl – og dertil er det en gratis oplevelse, som vi skal huske at sætte pris på her i livet.

Nu får jeg helt lyst til at tage ud til havet i aften og se solnedgangen…

/Anne-Louise